Navnet "Lidt af hvert" siger vel egentligt sig selv med hensyn til indholdets art.I et forsøg på at gøre hjemmesiden mere levende,vil jeg opfordre klubbens medlemmer til at give et bidrag til siden med et indhold,der handler om juniorbåden og måske om sejlsport i almindelighed.Der er altså ikke lagt op til nogen diskussionsklub,men indhold om trim,vedligeholdelse o.s.v.vil sikkert have mange medlemmers interesse.Send Jeres bidrag til mig(evt.først efter en telefonsnak på 9784.0884).Kom nu ud af busken kære medlemmer-siden er til for Jer.
erik rost-webmaster
Den gamle mand og juniorbåden.
Hvad får en mand på 71 år til at købe en juniorbåd for både at sejle kapsejlads og hyggesejlads?
Ja forhistorien er af gode grunde lidt lang,men den korte version er,at jeg (den nye webmaster)
har sejlet siden jeg var 6 år(fuldstændig ligesom Poul Elvstrøm og herefter holder sammenligningen også op!!).
Jeg slap den faste forbindelse til landjorden,da jeg første gang steg ombord i min bedstefars træjolle med årer,der var så tunge,at jeg måtte bruge begge arme til én åre.Det foregik på Nørresø i Viborg,hvor mine bedsteforældre havde hus til søen med bade/bådebro,hvor ”Stinne” lå sikkert fortøjet.Det var tider dengang,ca.1943,hvor jeg ikke endnu havde lært at svømme og hvor de redningsveste , man havde,var af kapok(en slags vat/bomuld)der næppe har kunnet holde en oppe i mange minutter.I starten var min bedstefar med,men efterhånden som arm-musklerne udvidede sig,blev jeg mere modig og stak af på egen hånd,når ”de gamle”sov til middag .Det blev undertiden opdaget og så var stemningen resten af dagen ødelagt.
Med tiden syntes jeg ,at den hårde hud på hænderne af roningen blev rigelig voldsom,så jeg begyndte at undersøge muligheden for en anden form for mere behagelig fremdrift og samtidig faldt mine øjne på en gammel stribet markise,der lå gemt under en seng i lysthuset.Stoffet så ud til at have kendt bedre dage-så hvad pokker! Jeg fandt en saks og klippede i bedste sejlmagerstil en trekant ud af markisen-lavede med en kniv en del huller i”storsejlforliget” og lod én lang snor løbe igennem huller og den nye ”mast”(et afgrenet juletræ uden pynt men med bark).Der var i forvejen et mastehul i forreste tofte og her fik jeg masten anbragt,selvfølgelig uden nogen form for vanter.
Jeg afventede så lidt vind og en god lang middagssøvn for den ældre generation,hvorefter jeg ”satte” sejl og indtog Viborg Nørresø.DET VILLE JEG ALTSÅ GERNE HAVE HAFT ET FOTO AF I DAG.
Da det første kraftige pust nåede ”Stinne”,revnede markisen med et smæld og så var det slut med sejlsæsonen for denne gang og jeg måtte ro hjem!
Vi flyttede senere til Struer,hvor jeg boede lige op ad havnen,hvor jeg havde min daglige gang.
Jeg prøvede at tigge mig til en sejltur i ny og næ der i 50erne og var så heldig at have en klassekammerat,hvis far havde en træbåd(hvad de jo var alle sammen dengang)Det var en kragejolle,der hed” Knas”.Det var heldigvis først meget senere,at jeg opdagede,hvad det betød,hvis det blevet stavet bagfra!
Sidst i 50erne købte min daværende kæreste og nuværende kone og jeg en snipe-jolle i mahogny,der var så tung som et ondt år.Så havde vi en sejl og bådpause medens vi producerede børn.Vi fik sommerhus ved vandet,selvfølgelig,og så fortsatte bådkøbene. Først en Williams Havkrydser og senere 2 folkebåde,2 H-både,L 23,Scan-cap 99,Junker 26,i alt nåede jeg op på 10 kølbåde til tur og kapsejlads. Interessen for sejlsport er i en vis udstrækning gået videre til børn og børnebørn. Derudover et ikke husket antal sejljoller og kabinebåde,som blev brugt ved sommerhuset.Og nu er den gamle mand altså endt med en juniorbåd i glasfiber fra 2003 og nu tør jeg godt sige,at det bliver min sidste kølbåd.Sidst og mindst,men absolut ikke ringest.
Det kan blive helt vanedannende at sejle juniorbåd og det er bestemt en båd for alle aldersklasser,så når jeg skal svare på mit indledende spørgsmål,så er svaret” DERFOR”.
Man kan ikke helt slippe sejleriet,men her foregår det på et overkommeligt niveau.
DU SKULLE PRØVE DET.
Erik Rost-J 432.
webmaster