Lidt af hvert

Navnet "Lidt af hvert" siger vel egentligt sig selv med hensyn  til indholdets art.I et forsøg på at gøre hjemmesiden mere levende,vil jeg opfordre klubbens medlemmer til at give et bidrag til siden med et indhold,der handler om juniorbåden og måske om sejlsport i almindelighed.Der er altså  ikke lagt op til nogen diskussionsklub,men indhold om trim,vedligeholdelse o.s.v.vil sikkert have mange  medlemmers interesse.Send Jeres bidrag til mig(evt.først efter en telefonsnak på 9784.0884).Kom nu ud af busken kære medlemmer-siden er til for Jer.

erik rost-webmaster                                                                                      

 

 

Danmarks ældste klassebåd.

________________________

(Uddrag af samtale fra Fynske Medier af 7/8-10 med formanden)

 

I en juniorbåd kommer man tilbage til basis:Tæt på vandet.

Verner Vestergaard,Kerteminde,er formand for J-klubben og-

selvfølgelig-selv ejer af en sådan,efter i mange år at have ejet

store sejlbåde.

Hvilken båd?

Det fulde navn er KDY 15 kvm./juniorbåd,men i daglig tale blot

Juniorbåd eller J-båd.Det er Danmarks ældste klassebåd sammen med

Dragen og alle der har lært at sejle før 1970 har sikkert på et tidspunkt

siddet i en juniorbåd.

Efterhånden fik mange danske sejlklubber den nye bådtype. I alt er der

bygget 440 stk.,heraf ca.400 i træ.I 1972 accepteredes det,at juniorbåden

også kunne bygges i glasfiber,fordi den var blevet for dyr i træ.Hen af vejen

ender det med,at juniorbåden bliver en seniorbåd-båd nr.2. for sejlere,der

i forvejen har en større båd eller som vil tilbage til juniorbåden.I klassemester-

skaberne skal der være 3 ombord,men man har også spøgt med,at båden er

bygget til fem personer:3 drenge og 2 piger-den ene skal jo styre!!

Hvorfor har jeg så valgt netop denne båd? Man vender tilbage til udgangs-

punktet,til den nære kontakt med vandet.Hvad hedder din båd?

Den hedder Sophie-Louise,som er navnene på mine to ældste børnebørn.

Jeg tager på nogle småture på Kerteminde Bugt og så sejler jeg ca.fem

kapsejladser om året i Danmark og udlandet.Det ene er DM,hvor jeg sejler

med mine to sønner og ellers har jeg også forskellige besætninger.

Jeg deltager så ofte jeg kan i Kerteminde Sejlklubs aftensejladser,ikke

mindst for at øve starter og handling,så selv om min båd er den langsomste

af alle deltagende både er det sjovt alligevel og så behøver man jo ikke at

navigere .Den bedste oplevelse kan vel sammenfattes til deltagelse i stævnerne

med uselviske råd om sejl,trimning osv .o g et fint socialt samvær.Den værste

oplevelse har jeg nok til gode.Jeg forsøger at holde mig til rettidig omhu-at være

forberedt og at tage ansvar på forhånd-for så undgår man mange problemer.

Hvordan er dit forhold til båden?

Passioneret,det må være det.Hvordan har du lært at sejle?

Det gjorde jeg i Drammen i Norge,hvor vi havde familie.Jeg var ca.10 år og de

havde en båd liggende.Den kunne jeg tage og når man har fået stukket mast,

sprydstage,sejl og et par årer i favnen,så lærer man det jo.Når jeg tænker tilbage

er det egentlig ufatteligt,at de turde gøre det.Der er enormt meget tidevand i

fjorden,noget af det værste,jeg har oplevet så det var ikke ufarligt.

Hvor går din drømmetur hen?

Vi lejer båd i udlandet hvert år og turene går hvert år til et nyt sted.Vi har været

I England,Frankrig,Irland og Italien,men svaret må være Venedig-lagunen sammen

med børn og børnebørn.

Hvis du vandt 5 mill.kr. og kunne bruge dem til køb af båd,hvad ville du vælge og

hvorfor?

Jeg har den båd der passer til min alder og behov,men hvis der var tale om en gevinst

der også kunne dække driftsomkostninger for de efterfølgende år,skulle det være en

rigtig stor Wally daycruiser i passende størrelse-én der passer til dagture fra Kerteminde

til f.eks.Anholt.

Hvad er en perfekt dag i dit liv som sejler?

Det vil være en sejltur i 5-8 m/s med 20 grader slæk på skøderne i en 40-50 fods

sejlbåd med hele familien på vej til norske og svenske skærgårde endnu engang.

(af Søren Thorup)

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den gamle mand og juniorbåden.

Hvad får en mand på 71 år til at købe en juniorbåd for både at sejle kapsejlads og hyggesejlads?

Ja forhistorien er af gode grunde lidt lang,men den korte version er,at jeg (den nye webmaster)

har sejlet siden jeg var 6 år(fuldstændig ligesom Poul Elvstrøm og herefter holder sammenligningen også op!!).

Jeg slap den faste forbindelse til landjorden,da jeg første gang steg ombord i min bedstefars træjolle med årer,der var så tunge,at jeg måtte bruge begge arme til én åre.Det foregik på Nørresø i Viborg,hvor mine bedsteforældre havde hus til søen med bade/bådebro,hvor ”Stinne” lå sikkert fortøjet.Det var tider dengang,ca.1943,hvor jeg ikke endnu havde lært at svømme og hvor de redningsveste , man havde,var af kapok(en slags vat/bomuld)der næppe har kunnet holde en oppe i mange minutter.I starten var min bedstefar med,men efterhånden som arm-musklerne udvidede sig,blev jeg mere modig og stak af på egen hånd,når ”de gamle”sov til middag .Det blev undertiden opdaget og så var stemningen resten af dagen ødelagt.

Med tiden syntes jeg ,at den hårde hud på hænderne af roningen blev rigelig voldsom,så jeg begyndte at undersøge muligheden for en anden form for mere behagelig fremdrift og samtidig faldt mine øjne på en gammel stribet markise,der lå gemt under en seng i lysthuset.Stoffet så ud til at have kendt bedre dage-så hvad pokker! Jeg fandt en saks og klippede i bedste sejlmagerstil en trekant ud af markisen-lavede med en kniv en del huller i”storsejlforliget” og lod én lang snor løbe igennem huller og den nye ”mast”(et afgrenet juletræ uden pynt men med bark).Der var i forvejen et mastehul i forreste tofte og her fik jeg masten anbragt,selvfølgelig uden nogen form for vanter.

Jeg afventede så lidt vind og en god lang middagssøvn for den ældre generation,hvorefter jeg ”satte” sejl og indtog Viborg Nørresø.DET VILLE JEG ALTSÅ GERNE HAVE HAFT ET FOTO AF I DAG.

Da det første kraftige pust nåede ”Stinne”,revnede markisen med et smæld og så var det slut med sejlsæsonen for denne gang og jeg måtte ro hjem!

Vi flyttede senere til Struer,hvor jeg boede lige op ad havnen,hvor jeg havde min daglige gang.

Jeg prøvede at tigge mig til en sejltur i ny og næ der i 50erne og var så heldig at have en klassekammerat,hvis far havde en træbåd(hvad de jo var alle sammen dengang)Det var en kragejolle,der hed” Knas”.Det var heldigvis først meget senere,at jeg opdagede,hvad det betød,hvis det blevet stavet bagfra!

Sidst i 50erne købte min daværende kæreste og nuværende kone og jeg en snipe-jolle i mahogny,der var så tung som et ondt år.Så havde vi en sejl og bådpause medens vi producerede børn.Vi fik sommerhus ved vandet,selvfølgelig,og så fortsatte bådkøbene. Først en Williams Havkrydser og senere 2 folkebåde,2 H-både,L 23,Scan-cap 99,Junker 26,i alt nåede jeg op på 10 kølbåde til tur og kapsejlads. Interessen for sejlsport er i en vis udstrækning gået videre til børn og børnebørn. Derudover et ikke husket antal sejljoller og kabinebåde,som blev brugt ved sommerhuset.Og nu er den gamle mand altså endt med en juniorbåd i glasfiber fra 2003 og nu tør jeg godt sige,at det bliver min sidste kølbåd.Sidst og mindst,men absolut ikke ringest.

Det kan blive helt vanedannende at sejle juniorbåd og det er bestemt en båd for alle aldersklasser,så når jeg skal svare på mit indledende spørgsmål,så er svaret” DERFOR”.

Man kan ikke helt slippe sejleriet,men her foregår det på et overkommeligt niveau.

DU SKULLE PRØVE DET.

Erik Rost-J 432.

 webmaster