Danmarks ældste klassebåd.
________________________
(Uddrag af samtale fra Fynske Medier af 7/8-10 med formanden)
I en juniorbåd kommer man tilbage til basis:Tæt på vandet.
Verner Vestergaard,Kerteminde,er formand for J-klubben og-
selvfølgelig-selv ejer af en sådan,efter i mange år at have ejet
store sejlbåde.
Hvilken båd?
Det fulde navn er KDY 15 kvm./juniorbåd,men i daglig tale blot
Juniorbåd eller J-båd.Det er Danmarks ældste klassebåd sammen med
Dragen og alle der har lært at sejle før 1970 har sikkert på et tidspunkt
siddet i en juniorbåd.
Efterhånden fik mange danske sejlklubber den nye bådtype. I alt er der
bygget 440 stk.,heraf ca.400 i træ.I 1972 accepteredes det,at juniorbåden
også kunne bygges i glasfiber,fordi den var blevet for dyr i træ.Hen af vejen
ender det med,at juniorbåden bliver en seniorbåd-båd nr.2. for sejlere,der
i forvejen har en større båd eller som vil tilbage til juniorbåden.I klassemester-
skaberne skal der være 3 ombord,men man har også spøgt med,at båden er
bygget til fem personer:3 drenge og 2 piger-den ene skal jo styre!!
Hvorfor har jeg så valgt netop denne båd? Man vender tilbage til udgangs-
punktet,til den nære kontakt med vandet.Hvad hedder din båd?
Den hedder Sophie-Louise,som er navnene på mine to ældste børnebørn.
Jeg tager på nogle småture på Kerteminde Bugt og så sejler jeg ca.fem
kapsejladser om året i Danmark og udlandet.Det ene er DM,hvor jeg sejler
med mine to sønner og ellers har jeg også forskellige besætninger.
Jeg deltager så ofte jeg kan i Kerteminde Sejlklubs aftensejladser,ikke
mindst for at øve starter og handling,så selv om min båd er den langsomste
af alle deltagende både er det sjovt alligevel og så behøver man jo ikke at
navigere .Den bedste oplevelse kan vel sammenfattes til deltagelse i stævnerne
med uselviske råd om sejl,trimning osv .o g et fint socialt samvær.Den værste
oplevelse har jeg nok til gode.Jeg forsøger at holde mig til rettidig omhu-at være
forberedt og at tage ansvar på forhånd-for så undgår man mange problemer.
Hvordan er dit forhold til båden?
Passioneret,det må være det.Hvordan har du lært at sejle?
Det gjorde jeg i Drammen i Norge,hvor vi havde familie.Jeg var ca.10 år og de
havde en båd liggende.Den kunne jeg tage og når man har fået stukket mast,
sprydstage,sejl og et par årer i favnen,så lærer man det jo.Når jeg tænker tilbage
er det egentlig ufatteligt,at de turde gøre det.Der er enormt meget tidevand i
fjorden,noget af det værste,jeg har oplevet så det var ikke ufarligt.
Hvor går din drømmetur hen?
Vi lejer båd i udlandet hvert år og turene går hvert år til et nyt sted.Vi har været
I England,Frankrig,Irland og Italien,men svaret må være Venedig-lagunen sammen
med børn og børnebørn.
Hvis du vandt 5 mill.kr. og kunne bruge dem til køb af båd,hvad ville du vælge og
hvorfor?
Jeg har den båd der passer til min alder og behov,men hvis der var tale om en gevinst
der også kunne dække driftsomkostninger for de efterfølgende år,skulle det være en
rigtig stor Wally daycruiser i passende størrelse-én der passer til dagture fra Kerteminde
til f.eks.Anholt.
Hvad er en perfekt dag i dit liv som sejler?
Det vil være en sejltur i 5-8 m/s med 20 grader slæk på skøderne i en 40-50 fods
sejlbåd med hele familien på vej til norske og svenske skærgårde endnu engang.
(af Søren Thorup)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Den gamle mand og juniorbåden.